Det kan for nogen være vigtigt at tage ud og se stedet og opleve en ridetime, inden man tilmelder sig. Derefter kan man booke en prøvetime, som koster 50 kr., og hvis man synes, det er sjovt, kan man tilmelde sig klubben og et hold

Undervisningen tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, modenhed og niveau. Derfor kan det godt være, at det vurderes, at man skal skifte hold eller hest for at udvikle sig

I undervisningen bliver der lagt vægt på rideregler, opstilling mm

Hvis du er interesseret i holdundervisning, så send os en mail på vsrk-elevskole@outlook.dk, og så vil vi være behjælpelig med at booke en prøvetime og finde det rette hold til dig. Ved din første lektion vil din underviser give dig en indmeldelsesblanket

Elevskolen på Varde Sportsrideklub

Varde Sportsrideklub har en lille men velfungerende elevskole lokaliseret på Engdraget 26 i Varde. Der lægges vægt på kvalificeret rideundervisning, sikkerhed og god forståelse for heste og ponyer, og vi ønsker at hjælpe dig og dit barn med at få en god start på ridesporten. Klubbens elevskole er pga mangel på heste hovedsageligt for børn, men vi arbejder hårdt på indkøb af nye heste og ponyer, så vi kan opstarte hold for voksne også

Ridning er en fantastisk sport. Man skaber mange gode bånd med de andre på rideskolen, og det er også en sund hobby, da man får rørt sig ved både at strigle/sadle op og ved at ride. Bedst af alt så lærer man om ansvar, da man har med levende dyr at gøre

Elevskolen på Facebook!!


Varde Sportsrideklub har en Facebookside, hvor det er vigtigt, at man som rytter/pårørende er medlem, så man kan følge med i, hvad der rører sig. Man søger medlemskab på: VSRK Elevskole

VSRK Elevskole | Facebook

Derudover er der oprettet messengergrupper på hvert hold, så det er nemt at kommunikere med sin underviser, melde afbud mm.

Hold

Elevhold:

Elevundervisning på elevhold af 45 minutter koster 350 kr. Der sendes faktura ud hver den første forud.

Vi forsøger at inddele vores hold i nybegyndere og let øvede, så ryttere på samme hold kan undervises på samme niveau.


Vi har pt. enkelt ledige pladser på øvet hold, tirsdag, onsdag og torsdag.

Pippihold:

Undervisning på en halv time koster 225 kr. Der sendes faktura ud hver den første forud. Dette hold er for absolut nybegyndere, som kan have brug for at blive trukket. Her lægges vægt på at skabe tryghed, sjov, balance og lære de grundlæggende ridefærdigheder, så man kan komme til at ride selv.

Man medbringer som udgangspunkt selv trækker.

Ved interesse i elevundervisning, så kontakt ansvarlig for elevskolen Malene på tlf. 3110 6544 eller vsrk-elevskole@outlook.dk

Hvad forventer vi?

Som udgangspunkt, så skal du forvente, at du selv skal sørge for hesten både før og efter endt ridning. Derfor møder man i stalden senest 20 minutter før ridetimen starter. Man spørger altid sin underviser, hvilken hest man skal ride på, inden man trækker hesten ud af boksen. Der skal være god tid til at strigle og sadle ponyen/hesten op uden stress og jag. Desuden er det en god idé at sætte ca. 15 minutter af efter ridetimen, så man kan sætte ponyen/hesten ind på en god og rolig måde, hvis der ikke er en rytter til den i timen efter. Det er levende væsener vi har med at gøre, og de skal behandles ordentligt.

AFBUD:

Husk altid at melde afbud, hvis du er forhindret eller syg og ikke kan deltage i undervisningen. Så har vores undervisere mulighed for at tilpasse undervisningen til antallet af deltagere. Du kan melde afbud enten på vores facebookside eller direkte til jeres underviser.

Hvad kræver det af udstyr?

Ridehjelm:

En ridehjelm er oftest til at låne på rideskolen. På sigt er det en god ide at anskaffe sig en selv. Så er man sikker på at den sidder korrekt, samt at man ikke får lus.

Behagelige bukser:

Til en prøvetime kan man ride i et par behagelige bukser uden indersøm. Gerne tætsiddende så man ikke glider rundt i en løs buks. På sigt skal man anskaffe sig ridebukser, da man sidder bedre fast i sadlen med ridebukser.

Gummistøvler:

Første gang man rider kan man sagtens ride i gummistøvler. Det vigtigste er at man har en hæl på fodtøjet, så at man ikke glider gennem stigbøjlen. Gummisko/sneakers er IKKE brugbare til ridning!

Halvpart:

Halvpart på en af vores elevheste er for dig, der har lært at sadle op og selvstændigt kan ride. Du ved, at en ridetur skal være planlagt, så vores heste skridtes for og opvarmes korrekt, så de ikke lider skade. Du passer hesten, som var den din egen, og derfor har du også en fast ”staldopgave”.

Halvpart 1:

-En times ugentligt undervisning i Varde Sportsrideklubs elevskole.

-Selvstændig ridning 1 gang om ugen på fast aftalt dag efter 14.00. 

Halvpart 2: 

-En times ugentligt undervisning i Varde Sportsrideklubs elevskole.

-Selvstændig ridning 2 gange om ugen på faste aftalte dage efter 14.00.

Ved interesse i part på en af vores skønne ponyer, så kontakt ansvarlig for elevskolen Malene på tlf. 3110 6544